En kort beskrivelse af Labradoren
Oprindelsesland: Storbritannien
Anvendelse:
Apporterende jagthund (Retriever) Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde), Sektion 1 (Retrievere) Med brugsprøve. Kort historisk oversigt: Den generelle opfattelse er, at Labradoren stammer fra New Foundlands kyst, hvor fiskerne anvendte en hund af lignende type, når der skulle bringes fisk i land. Hundens fantastiske svømmeevne, dens vejr- og vandbeskyttende pels og dens enestående hale, der har facon som en odderhale, understøtter denne opfattelse. Labradoren er ikke en særlig gammel race. Den første raceklub blev dannet i 1916, og Klubben for den Gule Labrador blev dannet i 1925. Efter at være importeret til England i slutningen af 1800-tallet af Col Peter Hawker og Jarlen af Malmesbury blev racen berømt for sit enestående arbejde i marken. En berømt forfader var Malmesbury Tramp. Baronesse Lorna Howe omtaler denne hund som en af ”hjørnestenene” i den moderne Labradoravl.
Helhedsindtryk:
Stærkt bygget, med kompakt krop, meget aktiv. Dette udelukker overvægt eller overdreven tyngde. Skallen er bred, bryst og brystkasse har god bredde og dybde. Kroppen er bred og stærk over lænd og bagpart. Racen er aktiv.
Temperament:
Godmodig og meget adræt. Den har en fremragende lugtesans, ”blød mund” (skånsom vildtbehandling) og er en passioneret vandhund. Den tilpasser sig let og er en hengiven følgesvend. Den er intelligent, ivrig og villig til at adlyde, med et stærkt ønske om at behage. Dens væsen er venligt, uden antydning af aggressivitet eller ubegrundet.
Hoved
Skalle: Bred og renskåret, uden kødfulde kinder.
Stop: Tydeligt.
Næse: Bred, med veludviklede næsebor
Næseparti: Kraftfuldt, hverken spinkelt eller spidst.
Kæber, bid: Middellange kæber. Stærke kæber og tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overkæbens tænder tæt overlapper underkæbens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Middelstore øjne, der udtrykker intelligens og godmodighed. De er brune eller nøddebrune.
Ører: Hverken store eller tunge. Bæres hængende tæt til hovedet og ansat ret langt tilbage.
Hals: Tør, stærk og kraftfuld, godt ansat og indpasset i de velplacerede skuldre.
Krop
Ryg: Vandret overlinie.
Lænd: Bred, med kort, kompakt og stærkt lændeparti.
Bryst: Af god bredde og dybde, med godt hvælvet, tøndeformet ribbensparti – hvilket ikke må opnås ved overvægt.
Hale: Halen er karakteristisk for racen. Den er meget tyk mod roden og aftager gradvis i tykkelse mod spidsen. Den er middellang og uden fane, men tykt beklædt hele vejen rundt med et kort, kraftigt og tæt hårlag, der giver den det “runde” udseende, der beskrives som “odderhale”. Må bæres muntert, men ikke krumme ind over ryggen.
Lemmer
Forpart: Forbenene har god knoglemasse og er helt lige fra albuen og nedefter, set såvel forfra som fra siden.
Skuldre: Lange og skråtstillede.
Bagpart: Veludviklet, ikke faldende mod halen.
Knæ: Velvinklede.
Haser: Haseleddet er godt lavt ansat. Kohaser er særdeles uønskede.
Poter: Runde og kompakte, med godt buede tæer og veludviklede trædepuder.
Bevægelse: Fri og passende jordvindende bevægelse, som er parallel og præcis for og bag.
Pels
Hårlag: Karakteristisk for racen. Kort og tæt uden bølger eller gehæng (faner). Den føles temmelig hård. Underpelsen er isolerende og vejrbeskyttende.
Farve: Ensfarvet sort, gul eller brun (lever- eller chokoladebrun). Den gule farve spænder fra lys flødefarvet til ræverød. En lille, hvid brystplet er tilladt.
Størrelse
Idealhøjde (skulderhøjde) er:
For hanner 56-57 cm. for tæver 54-56 cm
Anatomiske træk
Taget ud fra Racestandarden af Dansk kennel klub.